Brøndby Stadion: kapacitet, tribuner og historie om Vilfort Park
16.10.2026 09.00 SuperligaenStillinger.dk
Brøndby Stadion er hjemmebane for Brøndby IF og ligger i bydelen Brøndbyvester i Brøndby Kommune, vest for København. Stadion har ifølge klubbens hjemmeside en kapacitet på cirka 28.000 tilskuere, hvoraf 23.400 er siddepladser, og det er Danmarks næststørste fodboldstadion efter Parken. Blandt fansene er det kendt som Vilfort Park, opkaldt efter den tidligere midtbanespiller Kim Vilfort.
Stadion blev anlagt i 1965 som en simpel opvisningsbane uden tribuner. Den store ombygning i 1999 og 2000 gav det det udseende, det har i dag: en sammenhængende tribunekrans hele vejen rundt om banen.
| Brøndby Stadion | |
|---|---|
| Adresse | Brøndby Stadion 30, 2605 Brøndby |
| Kaldenavn | Vilfort Park |
| Bygget | 1965, officielt indviet 31. juli 1966 |
| Kapacitet | cirka 28.000 (23.400 siddepladser) |
| Tilskuerrekord | 31.508 mod FC København, 18. juni 2003 |
| Banestørrelse | 105 x 68 meter, hybridgræs |
| Ejer | Brøndby IF |
Hvor mange tilskuere kan der være på Brøndby Stadion?
Svaret afhænger af kampen. Klubben angiver selv den officielle kapacitet til cirka 28.000, mens summen af sæder og ståpladser ifølge fanmediet Vilfort Park er 29.000. Ved store kampe i Europa League og Champions League monteres der sæder på Sydsiden efter UEFA's regler, og så falder den samlede kapacitet til cirka 26.000.
Til derbyet mod FC København er tallet også lavere. Af sikkerhedshensyn lukkes svinget ved siden af udebaneafsnittet, og der sælges lidt over 25.000 billetter til hjemme- og udefans.
Tilskuerrekorden lyder på 31.508 tilskuere. Den blev sat den 18. juni 2003, hvor Brøndby IF mødte FC København i en direkte kamp om mesterskabet. Brøndby tabte 0-1 på et mål af Hjalte Bo Nørregaard i overtiden, og FCK blev dansk mester. Den kapacitet er ikke mulig i dag, fordi flere ståpladser siden er erstattet af sæder.
Tribunerne på Brøndby Stadion
Brøndby Stadion har fire tribuner, som hver er delt op i mindre afsnit. Bortset fra Sydsiden er de alle opkaldt efter en sponsor.
| Tribune | Placering | Kendt for |
|---|---|---|
| Sydsiden | Syd, endetribune | Stemningstribunen med de aktive fans og stadions eneste ståafsnit |
| Stavnskær Elektrik-tribunen | Nord, endetribune | Udebaneafsnittet, blandt fans kaldet Pølseenden |
| 3F-tribunen | Vest, langside | Administration, Brøndby Shoppen, pressepladser og VIP-lounger |
| GSV-tribunen | Øst, langside | Stadions største tribune med 34 rækker, sportsbaren 1964 og Brøndby Gymnasium |
Sydsiden blev indviet den 29. marts 1992 i en kamp mod Lyngby. Tribunen hed indtil 2011 Faxe-tribunen efter sponsoren Royal Unibrew, men mange fans kaldte den allerede dengang Sydsiden. Da aftalen udløb, købte Carlsberg tribunenavnet og lod fansene vælge, og i januar 2011 blev navnet officielt Sydsiden. I vinterpausen 2017-18 blev hullet midt på tribunen lukket, og fansene betalte selv størstedelen af ombygningen. I 2018 åbnede klubben desuden en permanent fanzone foran Sydsiden.
Stavnskær Elektrik-tribunen hed oprindeligt OBS!-tribunen. Udebaneholdets tilhængere placeres her, og størrelsen på gæsteafsnittet varierer efter modstanderen.
3F-tribunen er den oprindelige hovedtribune fra 1979 og stadions ansigt udadtil. Bag den store glasfacade ligger klubbens kontorer, og journalisterne sidder på den øvre del midt for banen.
GSV-tribunen har tidligere heddet Codan-, DNE- og LOXAM-tribunen. Den blev udbygget bagtil i 2006 og 2007 med sponsorlounge og lokaler til Brøndby Gymnasium.
Brøndby Stadions historie
Idéen om et fælles kommunalt idrætsanlæg blev fremlagt allerede i 1945, men kommunens idrætsforeninger kunne ikke nå til enighed om et fælles stadion. Først da Brøndbyøster og Brøndbyvester idrætsforeninger blev lagt sammen til Brøndbyernes Idrætsforening den 3. december 1964, kunne byggeriet gå i gang. Kjeld Rasmussen, senere borgmester i Brøndby Kommune fra 1966 til 2005, har forklaret, at stadion netop blev bygget på betingelse af, at klubberne slog sig sammen.
Da stadion stod færdigt i foråret 1965, bestod det af en opvisningsbane med hegn, fire træningsbaner og en grusbane med lysanlæg. Der var problemer med at få græsset til at gro, så den officielle indvielse fandt først sted den 31. juli 1966.
Stadion voksede løbende i takt med, at Brøndby IF rykkede op gennem rækkerne:
- 1975: to flisetrin rundt om løbebanen.
- 1978-79: den første overdækkede tribune til 4 millioner kroner med 1335 siddepladser, speakerboks, pressepladser og et tv-plateau. Kapaciteten nåede 5.000.
- 1982: en ny ståpladstribune på den modsatte langside bragte kapaciteten op på 10.000 tilskuere.
- 1991: til semifinalen i UEFA Cup blev der opstillet midlertidige endetribuner. Samme år fik Brøndby IF eneret til at bruge stadion.
- 1992: løbebanen blev fjernet, og fire overdækkede tribuner gav plads til knap 21.000 tilskuere.
- 1998-99: Brøndby IF A/S købte stadion af kommunen for 23,5 millioner kroner og overtog det den 1. januar 1999.
- 1999-2000: den store ombygning til 270 millioner kroner gav 13.600 nye siddepladser og en kapacitet på 31.500 tilskuere. Det nye stadion åbnede officielt den 22. oktober 2000.
Siden er der kommet nye sæder, et nyt adgangssystem i 2003 og nye storskærme. Med flere siddepladser blev den samlede kapacitet justeret ned til de cirka 28.000 til 29.000, stadion har i dag.
Parkering ved Brøndby Stadion
Ifølge Vilfort Park er der cirka 2.500 gratis parkeringspladser omkring stadion, hvilket er flest i Danmark. To af områderne kræver en parkeringstilladelse fra Brøndby IF. Efter de store kampe kan det tage lang tid at komme ud af parkeringspladsen, så mange parkerer på villavejene lidt længere væk. Parker ikke i skillerabatterne: det har givet bøde siden den 1. maj 2022.
Sådan kommer du til Brøndby Stadion med offentlig transport
De tre nærmeste S-togsstationer ligger alle et par kilometer fra stadion. Herfra kan du gå, cykle eller tage bussen.
| Station | S-tog | Busser mod stadion |
|---|---|---|
| Glostrup Station | Linje B | 22, 166 og 500S |
| Brøndby Øster Station | Linje B | 13 og 22 |
| Brøndby Strand Station | Linje A mod Køge | 13, 166 og 500S |
Står du af ved Brøndby Hallen, Gildhøj Centret eller Brøndby Rådhus, er du tæt på stadion. Siden april 2022 har der desuden kørt shuttlebusser fra Glostrup Station og Brøndby Strand Station før og efter kampene. Hvis du vil se, hvornår holdet spiller hjemme næste gang, finder du programmet under Brøndbys kampe.
Mindeværdige kampe på Brøndby Stadion
Store europæiske aftener
Den 10. april 1991 spillede Brøndby 0-0 mod AS Roma i semifinalen i UEFA Cup foran 18.000 tilskuere, dengang et tal stadion kun kunne rumme med midlertidige tribuner. Den 26. februar 2004 tabte Brøndby 0-1 til FC Barcelona i UEFA Cup foran 26.031 tilskuere, og i en træningskamp den 16. juli 2014 slog Brøndby Liverpool 2-1 foran 25.858.
Landsholdet i Brøndby
Det danske landshold har spillet seks A-landskampe på Brøndby Stadion. Rekorden for en landskamp er 16.376 tilskuere til 2-0-sejren over Mexico den 9. juni 2018.
Hvorfor hedder det Vilfort Park?
Kælenavnet hylder Kim Vilfort, som mange fans regner for den største Brøndby-spiller gennem tiden. Der findes også et stort graffitimaleri af ham på Sydsiden. Vil du se, hvilke titler klubben har vundet på stadion, kan du læse vores oversigt over alle vindere af Superligaen.
Ofte stillede spørgsmål om Brøndby Stadion
Hvad er Brøndby Stadions kapacitet? Cirka 28.000 tilskuere ifølge klubben, heraf 23.400 siddepladser. Ved europæiske kampe er tallet cirka 26.000.
Hvad er adressen på Brøndby Stadion? Brøndby Stadion 30, 2605 Brøndby.
Hvornår blev Brøndby Stadion bygget? Stadion blev anlagt i 1965 og officielt indviet den 31. juli 1966. Det fik sit nuværende udseende ved ombygningen, der blev indviet i oktober 2000.
Hvem spiller på Brøndby Stadion? Brøndby IF spiller sine hjemmekampe i 3F Superliga her. Se holdets placering på Brøndbys stilling.
